logo
Distrikt 3


Velkommen

Talent Piger

Kontakt Personer

Se fra Girls Only 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 Her kan du se billeder fra Girls Only i Breinholtgaard Golf Klub

  Se billeder fra dagen i Breinholt

 Girls Only

Girls Only Breinholtgård Golf Klub 25.10.09

 

Opskrift på en dejlig dag
Du skal bruge følgende:

Et fantastisk hole-in-one.
Et dejligt oktober efterårsvejr.
Et velkendt godt golf koncept for piger.
38  søde Girls Only piger i alderen 8 til 17 år.
En DGU mand med kone.
8 velmotiverede hjælpere.
Et antal glade og støttende forældre.
En dejlig vestjysk golfklub.    
Gode faciliteter inde og ude.
En velassorteret serviceminded Golfstore butik.
En restaurant med god service.
Varm kakao i pausen.
Lasagne med salat og saftjuice.
Et sekretariat med kompetente folk.
Flotte startkit og gode baneposer.
Flotte DGU præmier.
Leg med golf som, Rundgolf, Yes Chip og Putte Cricket.
9 huller Texas Scramble slagspil.
Nye Girls Only venskaber.
Gensynsglæde mellem tidligere deltagere.
Smil, latter og tøse snak.

Alle disse gode ting blandes godt sammen i 5 timer med gode forberedelser og timet afvikling.
På toppen af det hele pyntes med et fantastisk hole-in-one af en 13 årig Girls Only deltager. Hun skal være clearet til stor bane for 2 måneder siden og hedder Anna Stage Jensen og komme fra Golfklubben Lillebælt.
Dette hole-in-one skal være lavet med et godt golfslag, slået på Ådalens 2. hul, 122 m. par 3 fra røde tee.

DGU og Girls Only ønsker tillykke til Anna og takker fordi hun slog sit gyldne slag på Girls Only efterår i Breinholtgård.
Vi kan varmt anbefale at genbruge de fleste ting af indholdet i denne dejlige opskrift.
Den kan bruges hele to gange næste år når vi igen dækker op til Girls Only.
DGU og Girls Only takker alle for at have deltaget og nydt denne opskrift.

 Pigekoordinatorer: Ralph Tiedemann og Gert Reinholt, distrikt 3.




Her kan du se billeder fra Girls Only i Faaborg Golf Klub
 
  Se billeder fra dagen i Faaborg

Girls Only

Lørdag den 16. maj 2009 i Faaborg Golfklub

 21 forventningsfulde piger mødte op klædt på til vejrudsigten. Nogle var med for første gang, men flere havde været med i 2008 enten forår eller efterår.

Faaborg Golfklub var velforberedte og tog godt imod alle samtidig med, at de lovede tørvejr fra sidst på formiddagen. Stor tak til klubben for hjælpere og for vejret. Det gjorde dagen meget sjovere.
Regntøjet forblev dog på, da dagen startede med de 3 aftalte stationsøvelser. Chipøvelsen med fyldte vandflasker, putte cricket samt irsk stafet og ”slå efter manden”. Den sidste var et varmt hit. Også varmt for manden i dragten.

Der var i planlægningen plads til et kvarters pause inden de to hold skulle dyste i rundgolf – med hjælp fra både ”DGU-dommere m.m.” og de tre juniordrenge fra klubben, Mads, Søren og Nikolaj.
Kl. 12.30 var alle godt sultne og der blev spist et godt måltid bestående af pitabrød og masser af godt fyld. Og så blev der hygget og snakket i de forskellige hold, som skulle ud i eftermiddagens Texas Scramble samtidig med at de 20  quizspørgsmål blev klaret.

Pitch og Splash konkurrencen med snag jernene blev klaret både før og efter holdene gik ud. Golfrunden forløb helt efter planen og efterhånden som pigerne kom ind var der tydelig spænding omkring præmiebordet. Der var  præmier til alle, men da vi havde valgt, at lade pigerne selv vælge præmier efter placering, så var der god gang i udpegningen, hvis man nu skulle være så heldig, at blive blandt de første.

Dagen sluttede ud over præmieoverrækkelsen med en stor tak til Faaborg og med overrækkelsen af den indrammede Girls Only plakat med pigernes navne til klubbens juniorudvalgsformand Brian Westphal.

Kl. ca. 17.00 kunne forældre og bedsteforældre køre hjem med glade og trætte piger, som gerne komme igen.
Der blev ved afskeden evalueret fra et hold forældre således: Da vi spurgte vores datter, om det havde været en god dag, så svarede hun: JA. Det der ikke kan vises her, var at sammen med jaet var hendes smil helt op til ørene.  

Skrevet af Inge Reinholt ”medhjælpende hustru”

 
 
 

Distrikt 3 Junior Distrikt Tour                    mail-admin@distrikt3.dk